Jeg oplever gang på gang, at møde mennesker, der fortæller mig, hvor godt de har fået det, efter de HAR SAGT NOGET HØJT.

Jeg ved godt, at der kan være stor forskel på, hvad det er, man taler åbent om og noget er nemmere at sige højt end andet.

At sige ting højt kan gøres på flere måder:

• Man kan skrive ting ned for sig selv – i en notesbog – som ingen andre (måske) nogensinde kommer til at se/læse.
• Man kan skrive, det man gerne vil sige, til en ven/veninde – sende det til vedkommende eller måske selv læse det højt for dem.
• Man kan sige det højt til sin hund.
• Man kan sige det højt til ens nærmeste.
• Man kan skrive det på en blog – selvom det er ved at være en meget gammeldags måde at kommunikere på.
• Man kan synge det.
• Plus et hav at andre måder at få det ud på.

Jeg har altid skrevet rigtig meget og jeg har rigtig mange notesbøger fyldt med tanker og følelser. Jeg var meget ung teenager, da jeg startede med at skrive ned, fordi jeg havde rigtig meget på hjerte, som jeg på daværende tidspunkt ikke tænkte, at andre kunne være interesseret i at høre på. Det er faktisk først i de senere år, jeg har fået modet til at være mere åben om, at dele mine tanker og følelser på en mere “offentlig” måde – ved enten at sige det højt eller ved at skrive det på en blog, som alle jo i princippet kan læse.

For mig er det nærmest en form for terapi at skrive indlæg til min blog.

Jeg vil gerne gøre min skam mindre!

Min skam over:

• at være tyk
• at have følelser omkring at være tyk
• at spise
• at spise det, jeg spiser
• føle
• at føle det, jeg føler
• at være misundelig på slanke
• ikke at “kunne tage mig sammen”
• ikke at kunne mere, end jeg kan
• over at være fleksjobber
• og andre ting

DERFOR har jeg lavet denne blog – for at SIGE DET HØJT – det jeg skammer mig over.

For jeg VED, at skammen HADER, når man SIGER TING HØJT.

Derfor skal vi alle kunne sige de ting højt, som vi skammer os over – for så bliver skammen mindre.

Vi skal have puttet skammen i skammekrogen!